Alle livets undere er her allerede. De kalder på dig.

Thich Nhat Hanh

Hvad jeg tilbyder

  • Gruppesessioner og workshops

    Jeg tilbyder forskellige gruppe-workshops i løbet af året. Nogle workshops er for voksne legebørn, som har lyst til at slippe sanserne fri i naturen. Fælles for alle workshops er, at vi øver os i at være med det, der er, og lytte dybt, oplever, at vi knytter tættere bånd med naturen og er i væren og stilhed. Alle workshops foregår i tæt dialog med naturen, så du vil opleve dens magiske og terapeutiske kræfter på helt nært hold.
    Tjek min kalender for at se, hvad jeg udbyder lige nu.

  • Individuelle sessioner

    Har du brug for at gå i dydben med et bestemt tema, en problemstilling eller en fastlåsthed i dit liv, så kan det være en 1:1 session er noget for dig. Under disse sessioner tilrettelægges øvelserne og timerne ud fra nøjagtig, hvad du har brug for. Min vigtigste opgave er at give dig mit nærvær, så du kan få lov at møde det i dig og naturen, som du har brug for lige nu.
    Har du brug for at give slip, afstresse, komme i kontakt med dig selv, skabe mere balance i dit liv eller se en udfordring fra en anden vinkel? Tag kontakt til mig, hvis du kan mærke, det trækker i dig at arbejde sammen med mig og naturen.

  • Information om mindfulness i naturen

    Er du i tvivl om, hvorvidt mindfulness i naturen er noget for dig, eller har du nogle praktiske spørgsmål omkring dét at være ude i naturen i en længere periode? Så kan du læse de oftest stillede spørgsmål her.

    FAQ

Walk and talk

Mindfulness handler om tillid og tryghed. Har du brug for at høre min stemme, mærke mit nærvær og se, om kemien er der, udbyder jeg en gratis 30 minutters samtale.

Snør skoene og gå en tur med mig i skoven.

Hvad siger andre?

Jeg ønskede Rikkes workshop skulle åbne mine øjne for naturen, som et sted, hvor jeg kan finde ro og opleve at have et tilhørssted og et safe space. Hvor jeg kan arbejde med at finde tro på mig selv og opleve, at der er en plads til mig i verden. Det indfriede Rikke og det program, hun havde tilrettelagt.
Jeg fik en kontakt til mig selv, som jeg har haft svært ved at skabe eller mærke i lang tid. Jeg oplevede en sårbarhed, som var okay var der. Jeg oplevede en stor respekt og forståelse fra deltagerne og Rikke.
Jeg oplevede Rikke som utrolig rolig og ærlig. Hun skabte et rum, hvor jeg følte mig tryg og havde plads til at være. Jeg følte, Rikke talte fra hjertet og var oprigtig. Jeg oplevede hende som værende 100 % tilstede og var i det, der opstod, og navigerede ud fra det.

Heidi, deltager i en gruppesession

Da vi startede med at gå stille hen til vores sted i skoven var det næsten fysisk hårdt for mig at gå så langsomt, og den første meditation kunne jeg kun trække vejret ned til brystet. I løbet af et par timer kunne jeg trække vejret hele vejen ned i maven. Samtidig oplevede jeg også at finde ro i blot at være og ikke ønske eller tænke på andre steder - det kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har prøvet. Jeg har heller aldrig prøvet at føle mig så tryg sammen med fire helt fremmede kvinder.
Efter et par timer følte jeg både ro og kunne leve mig ind i meditationen, men jeg kæmpede også med uroen, som kom efter en meditation. Jeg nåede at blive berørt flere gange under de forskellige meditationer. Jeg føler, at jeg nåede hele følelses-spektret igennem og husker mest af alt dagen som en skøn og fantastisk dag, jeg endnu tænker tilbage på og næsten kan mærke samme ro og glæde igen.
Rikke skabte et rum og en ro, der fik mig til at slappe helt af. Det rum, Rikke skabte, hvor vi alle kunne være åbne og fortælle, hvad der faldt os ind, var helt unikt. Jeg plejer ikke at fortælle så meget personligt, men det følte jeg var helt ok under Rikkes træ. Samtidig havde Rikkes måde at styre tiden på en positiv effekt for mig som control freak. Jeg følte på intet tidspunkt, at jeg også lige skulle holde øje med, om alt gik som det skulle osv.
På trods af vi ikke talte meget, så kom jeg til at føle en dyb relation til det hold, vi var i skoven - virkelig interessant!

— Carina, deltager i en gruppesession

Det var lidt af en rejse at være på, og jeg har også været meget positivt overrasket over den røde tråd af emnet ‘balance’, der har været gennem alle tre sessioner. Rikke har været rigtig god til at gribe det og køre det videre i et større billede, samtidigt med at det føltes fint skræddersyet til mig. Den generelle følelse efter hver session har både været en bedre forståelse af naturen og mig selv.
Rikke som instruktør var meget trygt. Hun har været rigtig god til at følge mig igennem de forskellige øvelser og refleksioner og har gjort det ved at lede mig uden at skubbe mig.
Tusind tak for nogle fantastiske vandringer, det har varmet mig helt ind i min sjæl.

— Tobias, individuelle sessioner

Tænk, hvis jorden er så levende, at den genkender dig? Sender signaler til resten af skovens liv for at fortælle, at du er tilbage. De ømme skridt er tilbage i skoven. Når du går med en ømhed for jorden, behæfter du livet med de mindste tråde, med den blødeste nål.

Jeg har samlet en liste af meditationer, ord og refleksioner og redskaber, som hjælper mig gennem dagen. De er til fri afbenyttelse og inspiration.

Lad dig inspirere